AFLYST Talk om Kundalini Yoga v. Ananda Dass

Ananda kant.png

Onsdagstalks
er en række debataftener hvor vi dykker ned i forskellige alternative og holistiske tilgange til krop og sundhed. Denne aften vil Ananda Dass fortælle om Kundalini Yoga, også kaldet bevidsthedens yoga. Ananda vil gøre os klogere på hvad kundalinienergi er for en størrelse, og hvordan man selv kan arbejde aktivt med den. Vi åbner og afslutter med en kort meditation. Aftenen foregår på dansk og alle er velkomne! 

Pris: 50,- 
Tid: Onsdag d. 15. April kl. 19.00 - 21.00
Tilmelding: Kontant/Mobile pay 67390 skriv TALK, 2.
Sted: Yoga Being Prinsesse Maries Allé 13, 1908 Frb.

Hvad er Kundalini Yoga:

I slutningen af 60’erne bragte Yogi Bhajan Kundalini Yogaen til Vesten. En yogaform, som ud over fysisk krævende stillinger også involverer vejrtrækningsteknikker, meditationer, mantras, kropslåse og mudras (håndstillinger), og som også kaldes for bevidsthedens yoga. Den er aktiv og dynamisk, og handler om at øge flowet af vitalitet. Du kommer praktisk taget ned i kroppen og er i nuet. Der undervises i Kriyas (yogasæt) som fokuserer på forskellige kropsdele. Disse efterfølges altid af afspænding og meditation.

Anandas egne ord om Kundalini Yogaen:

”For mig er Kundalini Yoga min daglige praksis, hvor jeg oplever fysisk velvære 
samt en dyb ro i mit indre sind, som kan være meget forløsende i en travl hverdag. Ånd, sjæl og krop er alle væsentlige dele, som berøres i denne form for yoga. 

Du kan uanset alder og fysik deltage i Kundalini Yoga, og jeg deler glædeligt ud af mine års erfaringer både som sygeplejerske og certificeret Kundalini yoga-, meditation- og Gonglærer, når jeg underviser. Min oplevelse af at være i en gruppe, hvor vi alle ønsker at komme ned i kroppen og for en stund samles om et tæt nærvær er en skøn følelse og er det hele værd. Jeg oplever dagligt, at jeg kan udvikle mig, uanset hvor megen undervisning jeg selv modtager i ind- og udland, og dette forsøger jeg at videregive til dig i en rolig, positiv men også humoristisk atmosfære". 

dof